Havet er under pres, men også fyldt med muligheder. Det blev tydeligt i to debatter på Folkemødet i fredags, hvor vi satte fokus på, hvordan vi bruger havet klogt, når pladsen bliver mere efterspurgt, og presset på havmiljøet samtidig vokser.
Først hos Vattenfall Danmark, hvor Annette Bruhn fra Institut for Ecoscience deltog i en debat om dobbeltbrug af havet omkring havvindmøller: Kan områder med havvind også bruges til fødevareproduktion, fx tangdyrkning, og hvilke krav bør vi stille til fremtidens brug af havet?
Senere fortsatte samtalen ombord på Aarhus Universitets forskningsskib AURORA med debatten “Kan din aftensmad redde havet?”Det blev en fantastisk debat med fuldt skib, stor nysgerrighed og virkelig god energi. Tang, muslinger, madvaner, havmiljø og forbrugeradfærd blev sat i spil, og det spørgelystne publikum i alle aldre fik mulighed for at smage på fremtiden med småretter med tang og muslinger. Det veloplagte panel var enige om, at hvis vi skal ændre danskernes madvaner, så skal vi have fat i de unge via skolekøkkener og kantiner, og mere tilgængelige råvarer og opskrifter. Udvikling af nye blå fødevarer, hvor produktion, smag, sundhed og havmiljø tænkes bedre sammen, har et stort potentiale. En anden vigtig pointe fra debatten var, at der skal dyrkes – og spises – mange muslinger og meget tang for, at din aftensmad gør en reel forskel for havmiljøet. Dyrkning af tang og muslinger bidrager til at opsamle og genbruge de næringsstoffer, der skaber problemer i havmiljøet, men effekten afhænger af skala, placering og lokale forhold. Det væsentligste for havmiljøet er stadig at reducere udledninger af næringsstoffer fra land.
Begge debatter tog afsæt i WIN@sea-projektet, hvor forskere og virksomheder undersøger, hvordan havvind, fødevareproduktion og overvågning af havmiljøet kan deles om pladsen på havet. Ikke alle løsninger giver mening alle steder, og netop derfor er der brug for viden, afprøvning og dialog. For når vi skal træffe beslutninger om fremtidens brug af havet, skal forskningen være med til at kvalificere både mulighederne, begrænsningerne og de svære afvejninger.
Kæmpe tak til paneldebatdeltagerne Annette Bruhn fra Aarhus Universitet, Jessica Aschemann-Witzel fra Aarhus Universitet / MAPP Centre, Rasmus Gøtsche fra Madkulturen, Ida Marxen Søndergaard fra Danmarks Naturfredningsforening og Mikkel Wejdemann, gastronomisk konsulent og formidler af havmad. Og tak til Faculty of Technical Sciences – Aarhus University, Institut for Ecoscience – Aarhus Universitet, AAGE V. JENSEN NATURFOND, VELUX FONDEN, OLAMUR, Kattegatcenteret
